Skal din virksomhed snart flytte, og synes du, det virker lidt uoverskueligt? Det er helt normalt at have en vis nervøsitet over en flytning, for der kan være mange praktiske ting på spil, som kan fylde både før, under og efter selve flytningen. Læs mere i denne artikel om, hvorfor det faktisk ikke skal være så slemt at flytte virksomhedens adresse.

Flytninger kan virke som en meget stor ting for rigtig mange, og det er da også noget, som ofte kan trække tænder ud, fordi det måske er forbundet med flere ting, end man lige havde overvejet på forhånd. Det gælder selvfølgelig i private flytninger, hvor alle de personlige ting skal pakkes rigtigt ned og transporteres, men det gælder i særdeleshed også ved en virksomhedsflytning, hvor der ofte er voldsomt meget inventar at tage stilling til. Faktisk kan man roligt sige, at en virksomhedsflytning i de fleste tilfælde er noget mere omfattende end en privat flytning.

Men hvad kan man så egentlig gøre for at sikre, at flytningen foregår nogenlunde gnidningsfrit? Det kigger vi nærmere på nedenfor.

Gør det overskueligt med det rette firma

Først og fremmest skal man selvfølgelig beslutte sig for, om man skal have hjælp til sin flytning. Er der tale om en meget lille virksomhed, er det måske noget, der kan ordnes med hjælp fra medarbejderne på et par halve fridage. Det er dog langt fra altid, det er tilfældet.

Er det en større virksomhed, som skal flyttes, så kræver det selvfølgelig professionel hjælp, og det handler selvfølgelig om at finde et godt flyttefirma, som kan varetage alle dine interesser. Det handler om, at tingene skal flyttes på en sikker og hensigtsmæssig måde, og at flyttefolkene ved, hvad de har med at gøre. Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at du føler, du har tillid til de folk, som skal have med vigtig inventar, papirer eller andet fra virksomheden at gøre. Det er med andre ord en tillidssag.

Bliv klogere på din erhvervsflytning lige her.

Gør det hyggeligt

En flytning behøver ikke være anstrengende og irriterende, selvom de fleste nok hellere ville være fri for at flytte hele virksomheden, hvis de selv kunne vælge. Prøv i stedet at gøre det til noget hyggeligt, som måske endda kan være med til at samle medarbejderne. Tag nogle pauser, hvor I taler om flyttearbejdet, og måske nævner nogle sjove ting, I har fundet, da I ryddede op.

Der er ingen grund til at gøre det til en negativ udfordring at flytte, hvilket næste punkt også vil understrege.

Flytning er ofte positivt

Det er nemlig langt oftest en positiv ting, når man skal flytte virksomheden. De gamle lokaler er måske blevet for små, og virksomheden har udviklet sig. Det kan også være, man bare nu har råd til lidt mere luksus, og det vil også være en positiv konsekvens af udviklingen. Husk derfor på, at flytningen bringer en masse godt med sig, og derfor skal det selvfølgelig heller ikke være en sur pligt at flytte.

Tag medarbejderne med i processen

Når der skal flyttes, så overvej, om du som chef kan involvere din medarbejdere mest muligt. Det er ingen hemmelighed, at ansatte gerne vil tages med på råd, og det kan give en masse kredit hos dine medarbejdere, at du har spurgt dem ind til, hvad de egentlig ønsker sig i forbindelse med flytningen og det nye sted. Det kan være i forbindelse med mange ting, og du kan jo starte med den nye placering af virksomheden.

Derudover kan du tale om, hvad de eksempelvis ønsker sig ift. kontorplads, fællesarealer og andre ting, hvor de måske har mulighed for at blive hørt. Vær ikke bange for at spørge de ansatte til råds.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.