Går man med tankerne om at kunne skrive som en rigtig tekstforfatter, er der nogle helt bestemte ting, man skal have med i sine overvejelser. Det vigtigste er naturligvis, at man skal have styr på sit indhold og opsætningen af sin tekst således at læserne bliver interesserede fra første linje, da meningen med ens tekst er, at den skal læses til ende for at læseren får en forståelse for et givent emne.
Et trick man kan bruge, er at lade grundleddet i sætningen stå som noget af det første, således at læserens interesse fanges for hver ny linje og derfor hurtigt kan skimme teksten efter for de ting, de skal bruge, da forklaringen kommer efterfølgende. En dygtig tekstforfatter husker naturligvis også at blande fagsprog med daglig tale, således at ens tekster fremstår pålidelige og troværdige for alle, dette gælder især for fagtekster i håndværksfaget.
Undgå at tabe læserne med dumme fejl
Stave- og grammatikfejl er det værste man kan byde sine læsere, især hvis der er tale om særligt fagligt indhold, der skal fremstå troværdige for læseren. Læs korrektur på dine tekster inden du udgiver dem, da dette kan have stor betydning for, hvordan indholdet forstås og tolkes. Det handler om at være konkret i sit sprog og ikke overlade noget til tilfældighederne. Hvis budskabet ikke går rent ind hos læseren er udarbejdelsen af teksten overflødig og spild af tid.
En god tekstforfatter formår at inddrage sine læsere i teksten på de rigtige tidspunkter, således at disse diskret opfordres til at tage handling i forbindelse med specielle tilbud eller i forbindelse med f.eks. gør-det-selv projekter. Ofte vil dette bruges i forbindelse med ankerteksten, hvor man linker til en virksomhed, service eller et produkt, hvor man bruger vendinger som ’find det her’, ’du kan selv gøre […]’ osv.
Skrivehastighed er en ting, som mange tekstforfattere går højt op i, da det i bund og grund er denne, der giver smør på brødet i hverdagen. Man kan til dels sige, at tekstforfattere tænker med fingrene, da man ikke bør stoppe op og tænke for meget over, hvad man skriver, men blot lade fingrene danse henover tastaturet og se, hvordan teksten folder sig ud. Dette kræver naturligvis en del øvelse, da man skal kunne skrive hurtigt, hvis ens tanker skal nå direkte ind på skærmen – og dette inden de helt er tænkt til ende.
Der findes mange kurser man kan deltage i både online og i den fysiske verden, hvor man kan optimere sin skrivehastighed ved f.eks. at lære ti-finger-systemet eller det man i daglig tale kalder blindskrivning, da man principielt skal kunne skrive en fuld tekst med lukkede øjne uden for mange fejl. Hvis man ønsker at arbejde for andre som tekstforfatter er der oftest særlige ansættelseskrav, hvor man blandt andet skal gennemgå en online skrivetest, for at arbejdsgiveren kan se om ens skrivehastighed er høj nok til at det er profitabelt for virksomheden. At kunne tænke med fingrene kræver dog kreativitet og fantasi.