Kan man nuancere eller risikosprede sine investeringer ved at satse mere på sportsbetting? Kan sportsbetting levere et kontinuerligt og rentabelt afkast?

Succeshistorierne

Der er unægtelig en lang række mennesker som formår at vinde penge på sportsvæddemål. Bookmakerne må gang på gang ’limitere’ (læs: begrænse indsatserne) fra flere spillere, hvilket indikerer at der er spiller som over lang tid og deraf på lang sigt tjener penge på sportsbetting.

Hvad er du oppe imod? Bookmakerne har oftest nogle af de bedste odds sættere og derudover tager de typisk et cut på tre til syv procent i kommission for facilitere væddemålet, hvilket naturligvis giver dem en ekstra margin for fejltagelse. Slutteligt tilpasser de oddset på spillet/udfaldene i henhold til indsatserne på begge sider af vægten. Bookmakerne tjener styrtende med penge, hvilket ligeledes indikerer at de fleste trods alt taber penge på sportsvæddemål.

Bookmakerne ved dette lige så vel som os. De tilbyder dig op til 1.500 kroner i bonus ved tilmelding fordi de ved, at du statistik set taber på lang sigt.

Hvad skal der til? Hvis du skal skabe en bæredygtig forretning på sportsvæddemål, så er hele humlen at du skal spille på væddemål med værdi.

Hvad betyder værdi? Når man har et udfald, eksempelvis at Caroline Wozniacki slår Serena Williams, så skal man vurdere sandsynligheden for at det sker meget præcist. Lad os antage, at vi vurderer, at der er 37 % sandsynlighed for at Caroline vinder kampen. I dette tænkte eksempel er oddset for en sejr til Caroline 2,81 hvilket giver en betvalue (læs: værdi) på 1,04 (0,37 x 2,81). Det betyder, hvis chancevurderingen på 37 % eller er helt rigtig, at man ved at spille det spil i gennemsnit vil få sine penge tilbage med en faktor 1,04 og altså vækster sin indsats med 4 %.

En lille fejlmargin

Hvis vi havde vurderet sandsynligheden for en Caroline Wozniacki sejr til 35 % i stedet for 37 % så ville vi vækste vores indsats med en faktor 0,9835 og således miste over halvanden procent af vores indskud på væddemålet.

Det gør således en verden til forskel om den faktiske sandsynlighed for en Caroline Wozniacki sejr er 34, 35, 36, 37 eller 38. For hvis det er 34 så er der ingen værdi i spillet, men det er et lukrativt væddemål hvis det faktisk er 38 %.

Når man både tager hensyn til bookmakernes præcision i deres chancevurdering samt giver dem benefit of the doubt fordi de har en tilladt fejlmargin på grund af deres ’cut’ så skal man for alvor have unik indsigt før man på lang sigt kan slå bookmakerne.

Du har er bagud fra starten

Når du investerer dine penge i aktier, så er faktum at den gennemsnitlige aktie i Danmark stiger med 6-10 % om året, hvilket er et fornuftigt afkast – specielt hvis man investerer i et indeks hvor risikoen er utrolig lav.

Investerer du i stedet i sportsbetting er det lige omvendt. Faktum er at fordi bookmakerne tager en kommission på at facilitere væddemålet, så vil du i gennemsnit tabe penge ved at spille på sport. Derfor kræver det i sandhed et skarpt øge, en konservativ indstilling og stor indsigt i nogle små sportsgrene (jo mindre sport eller liga desto dårligere kender bookmakerne dem og sætter derfor mindre præcise odds). Så vær forpasselig med sportsbetting – det er ikke så sexet som det lyder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.